Bidrag til Skt. Hans aften i Nordhavn

Bidrag til Skt. Hans aften i Nordhavn

af GFS Nordhavn |24. maj 2019 | Generelt

Kære beboere i Nordhavn

Skt. Hans nærmer sig og grundejerforening Århusgadekvarteret ønsker at videreføre den gode tradition med bål, taler og fællesskab Skt. Hans aften. En tradition der blev startet op for nogle år siden af Kultur Ø.

Der er mulighed for at have et bål i Nordbassinet, hvis altså vejret tillader det, og aktiviteter på Sandkaj Brygge. Tidligere har søspejderne hjulpet med at få gang i bålet og Kultur Ø har stået for planlægning af aktiviteter på land. Desværre har hverken spejdere eller Kultur Ø mulighed for at hjælpe til i år.

 

Er der nogen beboere, som gerne vil hjælpe med at få stablet et arrangement på benene, og som har erfaring med bål på vand? Så har I chancen for, at  bidrage til planlægning af et Skt. Hans arrangement i samarbejde med grundejerforeningen Århusgadekvarteret og grundejerforeningssekretariatet Nordhavn.

 

I kan kontakte Julie fra grundejerforeningssekretariatet på info@gfsnordhavn.dk

Del dette indlæg: