Har du lyst til at arrangere et fastelavnarrangement for områdets børn, så vil grundejerforeningen i Århusgadekvarteret gerne give økonomisk støtte til indkøb af tønder, slik, underholdning mm. Grundejerforeningen har øremærket 5.000 kr. til en fastelavnsfest i kvarteret, men mangler nogle ildsjæle, der gider stå for planlægning og afviklingen.
Grundejerforeningssekretariatet kan kontaktes for nærmere information info@gfsnordhavn.dk.
Grundejerforeningen Århusgadekvarteret er rigtig glad for alle de gode ideer og initiativer, som I beboere har. For nylig var der et rigtig vellykket Halloween-arrangement i Århusgadekvarteret, som var arrangeret af lokale beboere og støttet økonomisk af grundejerforeningen. Grundejerforeningen vil gerne blive ved med at støtte sådanne initiativer i området, så hvis du har lyst til at arrangere fastelavn eller en anden aktivitet for områdets beboere, opfordrer vi dig til at søge støtte hos grundejerforeningen. Grundejerforeningen kan både hjælpe med økonomisk støtte og med at promovere arrangementer gennem grundejerforeningssekretariatet. Du er altid velkommen til at skrive til GFS Nordhavn på: info@gfsnordhavn.dk.
Derudover opfordrer vi dig til at tilmelde dig GFS Nordhavns nyhedsbrev, hvor vi løbende skriver om aktiviteter i Århusgadekvarteret og nyt fra grundejerforeningens bestyrelse. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Som den opmærksomme borger måske har bemærket, er nogle af de nye Københavnerbænke blevet rykket. I september besluttede bestyrelsen i grundejerforeningen Århusgadekvarteret, at enkelte af de nye Københavnerbænkene i området var placeret uhensigtsmæssigt og derfor skulle replaceres. Nedenfor kan du orientere dig om, hvor de fire Københavnerbænke er blevet rykket til:
Bestyrelsen i GF Århusgadekvarteret vil gerne videreføre den gode tradition med vinterbelysning i Århusgadekvarteret. I år kommer der til at være belysning i træerne langs Sandkaj og i lommeskoven ved Antwerpengade. Træerne tændes i slutningen af november. Hvis I beboere er interesserede i at stå for et mindre arrangement i forbindelse med tændingen af vinterbelysningen, er i velkomne til at skrive til grundejerforeningssekretariatet på: info@gfsnordhavn.dk.
150 gratis lyskæder til Århusgadekvarterets beboere:
Sidste år indkøbte GF Århusgadekvarteret 100 lyskæder, som blev givet gratis til områdets beboere. På grund af den store efterspørgsel og den hygge, som lyskæderne skabte på områdets altaner, har bestyrelsen valgt at indkøbe yderligere 150 lyskæder i år. Igen kan I beboere i Århusgadekvarteret hente en gratis lyskæde, som I kan hænge på jeres altan. Lyskæderne kan afhentes i By & Havns udstilling Himmel & hav! i The Silo på følgende dage:
Lørdag den 26. oktober: kl. 10:00 – 18:00
Tirsdag den 5. november: kl. 16:00 – 18:00
Tirsdag den 12. november: kl. 16:00 – 18:00
Lørdag den 30. november: kl. 10:00 – 18:00
For at få udleveret en lyskæde, skal I bare møde op og notere jeres navn og adresse. Det vil være først-til-mølle-princip, så hold øje med facebooksiden GFS Nordhavn, hvor vi skriver ud, hvis der kommer flere afhentningsdage og når alle lyskæderne er hentet. Vi opfordrer til, at jer beboere, der hentede en lyskæde sidste år, lader dem, der ikke nåede at få en lyskæde sidste år komme først. På den måde kan vi få så mange pyntede altaner som muligt. Vi glæder os til at se jeres flotte altaner og skabe den hyggelige vinterstemning i Århusgadekvarteret sammen med jer beboere.
På lokale beboeres opfordring besluttede bestyrelsen i grundejerforeningen Århusgadekvarteret ved sidste bestyrelsesmøde at indkøbe nyt sand til at fylde i hullerne på legepladsen Legehavet. De mange legende børn og vejret gør dog, at sandet med tiden flyttes rundt på legepladsen. Derfor har bestyrelsen indkøbt koste til både store og små, som er til rådighed på legepladsen.
Bestyrelsen håber, at I beboere vil hjælpe med at passe godt på disse materialer, og at I har lyst til at gå en tur med kostene sammen med jeres børn og børnebørn, når I leger i Legehavet. God fornøjelse!
Den 23.-25. august afholdes Kulturhavn Festival, hvor en lang række foreninger, kulturelle aktører og frivillige er med til at skabe aktiviteter langs Københavns havn. En del af disse aktiviteter finder sted i Nordhavn, særligt på Göteborg Plads i tidsrummet fredag kl. 16-22, lørdag kl. 10-22 og søndag kl. 10-19:30. Det fulde program kan findes på Kulturhavn Festivals hjemmeside her.
Søndag den 25. august kl. 10-12 afholdes motionsløbet PFA Harbour Run. Der bliver ikke spærret veje af i forbindelse med løbet. Der kan dog opstå ventetid, når man skal ind og ud af kvarteret, da der er 2.400 børn og voksne, der deltager i løbet. Motionsløbet består af tre ruter på henholdvis 2 km, 5 km og 10 km. Du kan se løbets tre ruter herunder og læse mere om PFA Harbour Run her. God festival!
Århusgadekvarteret får nye materialer til affaldsindsamlinger
Ved sidste bestyrelsesmøde i grundejerforeningen Århusgadekvarteret besluttede bestyrelsen, at den gerne vil støtte op om de lokale initiativer om affaldsindsamlinger. Der har tidligere været stor succes med at udlevere gribetænger til aktive beboere, der samler affald i området, og der er allerede 20 gribetænger i omløb. Grundejerforeningen har nu indkøbt yderligere 20 gribetænger, 20 sæt handsker og en masse ruller plastiksække, som beboerne i området kan låne til en gåtur i området.
Grundejerforeningen har indgået en aftale med Nærgenbrugsstationen Nordhavn, så disse nyindkøbte materialer til affaldsindsamlinger er tilgængelige for alle områdets beboere. Materialerne kan lånes og afleveres tilbage hos nærgenbrugsstationen inden for dens åbningstider:
Onsdag og fredag kl. 12:00 – 18:00
Søndag kl. 10:00 – 16:00
Hvis du ønsker at arrangere en større affaldsindsamling, opfordrer vi til, at du kontakter grundejerforeningssekretariatet på info@gfsnordhavn.dk, så kan vi hjælpe med at sprede budskabet.
Bestyrelsen i grundejerforeningen håber, at I beboere tager godt imod dette initiativ og har lyst til at hjælpe hinanden med at passe på materialerne og holde Århusgadekvarteret pænt og rent.
Århusgadekvarteret får nye skraldespande med større kapacitet og låg
Der har længe været udfordringer med de nuværende skraldespande, som både er for små, ikke har låg og ikke kan rumme pizzabakker. Det har resulteret i, at der ofte ligger affald og flyder rundt om i kvarteret, hvilket er til stor frustration for områdets beboere, men til glæde for områdets mange måger. Det er derfor blevet besluttet, at By & Havn udskifter de nuværende skraldespande med en ny model, der har større rumlighed, har låg og med mulighed for kildesortering. Kapaciteten af de permanente skraldespande fordobles, hvilket forhåbentlig afhjælper problemet med overfyldte skraldespande i Århusgadekvarteret.
Skraldespandende vil blive udskiftet i starten af efteråret.
Politiet kom med gode råd til gå-hjem-møde
Den 13. juni afholdte grundejerforeningssekretariatet Nordhavn og grundejerforeningen Århusgadekvarteret et gå-hjem-møde med nærpolitiet Nordøst for Nordhavns beboere.
På mødet havde beboerne mulighed for at stille spørgsmål til Jonas og Jonas fra nærpolitiet om deres indsats og tilstedeværelse i Århusgadekvarteret og på Marmormolen, og hvilke muligheder man som beboer har for at komme i kontakt med politiet.
Nordhavn et populært sted, især når vejret er godt, og politiet er bevidste om, at det kan give udfordringer i forhold til støj, badning og kriminalitet. Politiet patruljerer området regelmæssigt, både på land og vand, men da de også har mange andre opgaver, har de ikke mulighed for at være til stede i Nordhavn hele tiden.
Høj musik, råben fra unge mennesker og ulovlig badning kan virke forstyrrende og generende for områdets beboere og øvrige gæster. Politiet opfordrer beboerne til at indgå i en konstruktiv dialog med de besøgende for at gøre dem opmærksom på det gældende ordensreglementet for området og opfordre til at passe godt på området og tage hensyn til hinanden.
Hvis man som beboer oplever noget, man vurderer kræver en politimæssig indsats, så er der forskellige muligheder for at komme i kontakt med politiet.
Kontaktmuligheder til politiet:
Den 23. juni inviterer Kajakklubben Nordhavn, Buvette Nordhavn, Grundejerforeningen Århusgadekvarteret og Grundejerforeningssekretariatet Nordhavn til et stort Sankt Hans arrangement ved Göteborg Plads i Nordhavn. Der kommer til at være en række aktiviteter for både store og små, så tag familien, naboerne og vennerne med til en hyggelig Sankt Hans aften ved vandet.
Aftenens program kan ses her:
16:00: Markedspladsen åbner med food trucks, madboder og barer
17:00: Stand Up Paddle konkurrence for hele familien. Åbent for alle, der har lyst til at prøve SUP
18:00: Koncert v/ Jean Paul Espinosa
19:30: DJ / musik
20:00: Koncert v / Outlandish
20:45: DJ / musik
21:00: Båltale
21:15: Bålet tændes v/ Kajakklubben
21:20: Nordhavnskoret synger midsommervisen
21:30: DJ / musik
22:00: Tak for i år
Vi glæder os til at se jer.