Sommerberedskabet rulles ud

Sommerberedskabet rulles ud

af GFS Nordhavn |24. april 2019 | Århusgadekvarteret nyt

Sommerberedskabet i Århusgadekvateret er startet

 

Foråret er kommet og sommeren er på vej. Dette ses tydeligt i Århusgadekvarteret, hvor de varmere og længere dage tiltrækker mange mennesker, der ønsker at bruge områdets offentlige arealer. Vi er glade for, at både beboerne i Århusgadekvarteret og de mange besøgende har lyst til at nyde sommeren i området, men det sætter også højere krav til driften.

Derfor er områdets sommerberedskab startet. Sommerberedskabet indebærer flere skraldespande, især langs Sandkaj, der tømmes hyppigt for at kunne håndtere den større mængde affald i sommerperioden. Derudover vil der igen i år sættes midlertidige sæsontoiletter op ude på spidsen af Sandkaj bag de blå containere. Sæsontoiletterne kommer op den 1. maj. Det Flydende Foreningshus, som forventes at stå klar fra midt august, kommer også til at indeholde et offentligt toilet.

Hvis du har spørgsmål til sommerberedskabet eller Grundejerforeningens arealer, er du altid velkommen til at kontakte os via spørgefunktionen, som du finder her.

Del dette indlæg: