Vil du arrangere fastelavn i Århusgadekvarteret?

Vil du arrangere fastelavn i Århusgadekvarteret?

af GFS Nordhavn |3. december 2019 | Århusgadekvarteret nyt

Grundejerforeningen Århusgadekvarteret er rigtig glad for alle de gode ideer og initiativer, som I beboere har. For nylig var der et rigtig vellykket Halloween-arrangement i Århusgadekvarteret, som var arrangeret af lokale beboere og støttet økonomisk af grundejerforeningen. Grundejerforeningen vil gerne blive ved med at støtte sådanne initiativer i området, så hvis du har lyst til at arrangere fastelavn eller en anden aktivitet for områdets beboere, opfordrer vi dig til at søge støtte hos grundejerforeningen. Grundejerforeningen kan både hjælpe med økonomisk støtte og med at promovere arrangementer gennem grundejerforeningssekretariatet. Du er altid velkommen til at skrive til GFS Nordhavn på: info@gfsnordhavn.dk.

Derudover opfordrer vi dig til at tilmelde dig GFS Nordhavns nyhedsbrev, hvor vi løbende skriver om aktiviteter i Århusgadekvarteret og nyt fra grundejerforeningens bestyrelse. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Del dette indlæg: